74-årig mand idømmes anbringelse på psykiatrisk afdeling

Profilbillede
dato

En 74-årig dement mand er ved retten i Kolding i dag blevet dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for vold med døden til følge.

Den 9. december 2023 modtog politiet en anmeldelse om en 74-årig mand, der havde overfaldet en 99-årig kvindelig medbeboer på et plejehjem i Christiansfeld. Dagen efter afgik den 99-årige kvinde ved døden.

I dag er der faldet dom i sagen, hvor den 74-årige mand af et enigt nævningeting blev kendt skyldig í vold med døden til følge.

Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi havde forud for retssagen nedlagt påstand om dom til anbringelse på psykiatrisk afdeling på baggrund af Retslægerådets anbefaling. Den påstand valgte retten at følge, da der blev afsagt dom. Manden er dømt til anbringelse afdeling uden længstetid.

Mandens forsvarer udbad sig på vegne af sin klient om betænkningstid i forhold til, hvorvidt dommen skal ankes til landsretten.

For Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi mødte senioranklager Susan Lindgaard Nielsen.
Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Sydøstjyllands Politi