Afdelingsleder til Christiansfeld Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være afdelingsleder for udskolingen i vores nye ledelsesteam?
Vi søger en ny teammakker til vores ledelsesteam. Ledelsesteamet består af viceskoleleder, skoleleder og dig som afdelingsleder. Vi vægter samarbejdet højt og søger derfor en holdspiller.


Opgaverne
I samarbejde med resten af ledelsesteamet understøtter du skolens pædagogiske udvikling, en optimal ressourceanvendelse og den administrative drift. Du bliver afdelingsleder af 6.-9. årgang og varetager selvstændigt de ledelsesmæssige opgaver i din afdeling – naturligvis med sparring fra dit ledelsesteam.

Opgaverne er varierede og spænder bredt, men kan placeres i disse overordnede kategorier:

Pædagogisk ledelse med afsæt i skolens pædagogiske fokusområder
Du bliver blandt andet facilitator af teambaserede læringssamtaler i din afdeling med henblik på pædagogisk udvikling af praksis.

Personaleledelse
Personaleadministration, MUS og ansættelser – men først og fremmest ledelse tæt på praksis i din afdeling.

Administration
Test og prøver: Du bliver ansvarlig for skolens overordnede testplan og prøveansvarlig i forbindelse med terminsprøver og afgangsprøver. 

Du indgår i planlægning af skolens vikardækning sammen med viceskolelederen.
SoMe ansvarlig.


Faglig profil
Du tager naturligt ejerskab for hele vores skole og møder andre med åbenhed for dialog og samarbejde. Du kommunikerer klart, ærligt og rettidigt og formidler også gerne relevante emner for den samlede personale-gruppe.

Vi forventer, at du har en baggrund som lærer med betydelig erfaring fra udskolingen og med særlig interesse for den pædagogiske ledelse og for skoleledelse i sin helhed. Måske er du allerede i gang med en lederuddannelse, og ellers ser du det på sigt som en relevant del af din kompetenceudvikling.

 

Personlig profil
Du er udadvendt og har en naturlig myndighed i dit møde med andre mennesker. Du er selvstændig og retningssættende i din opgaveløsning, og opsøger sparring, når der er brug for det. Du formår at sætte retning og få følgeskab igennem din gode relationskompetence og inddragende facon.

Du arbejder struktureret med et godt overblik. Du kan se dig selv som en del af et ledelsesteam, hvor vi trods afdelingsopdelingen arbejder meget tæt sammen om skolens samlede ledelse og udvikling.

 

Hvad kan vi tilbyde? 

Ca. 430 glade og livlige elever, som er hele vores omdrejningspunkt!

En engageret skolebestyrelse og forældrestab, som vi værdsætter som vores nærmeste samarbejdspartnere, med hvem vi arbejder tæt sammen omkring dét at skabe en god skole for alle børn i Christiansfeld skoledistrikt. 

Et nyt, energifyldt ledelsesteam, som du vil være med til at forme og sætte dit præg på. Vi brænder for at drive god skole og ønsker at gøre en forskel for eleverne på Christiansfeld Skole. Ambitionerne er høje i et uformelt og givtigt arbejdsfællesskab.    

En velfungerende og professionel medarbejderflok, som bidrager aktivt til at løse kerneopgaven på bedste vis i et godt samarbejde med ledelsen, forældrene og skolebestyrelsen.

 

 

Hvem er vi?
Christiansfeld Skole er en 2-sporet folkeskole fra 0.-9. klasse og med tilknyttet SFO. Skolen ligger i naturskønne omgivelser og centralt i Christiansfeld, der er en smuk og velbevaret Unesco-by.
Skolen har været igennem en stor ombygning og blev indviet i juni 2013. I dag fremstår den som en af landets mest velindrettede og moderne skoler.

 

Hvad arbejder vi ud fra?

Kolding Kommunes målsætning om at skabe "En god skole for alle elever"

Vi tager afsæt i kommunens fælles børne- unge syn: Fælles børne- og ungesyn.

PLUS-pædagogik. En samlet pædagogisk indsats omkring PLUS: Positiv Læring i Undervisning og Samspil.

Vores arbejde med eleverne er baseret på tre overordnede, pædagogiske principper:
- eleverne er mere ens end forskellige
- eleverne gør altid deres bedste
- vi ændrer i vores måde at undervise på, hvis eleverne ikke lærer af dem eller ikke trives med dem

 

 

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse pr. 1. november 2023. Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomster. Stillingen er på 37 timer.

Kolding Kommune indhenter børne- og straffeattest forud for en eventuel ansættelse.

Ansøgningsfristen er søndag den 10. september 2023, og ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 14. september 2023 samt tirsdag den 19. september 2023.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Lisbeth Askjær-Hansen på tlf 30702267 for at høre mere om stillingen. Vi forventer, at du enten besøger skolen eller tager telefonisk kontakt inden ansøgning eller samtale.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=69677484)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Christiansfeld Skole og SFO, Gl. Kongevej, 6070 Christiansfeld

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=69677484&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887516

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet