Kan du lide at tage billeder?

Foto: Kolding Kommune. Kolding fjord
dato

Kolding Kommune: Så har vi brug for din hjælp!

Vi er nemlig i gang med at indrette vores aktivitetscenter for mennesker med demens på Munkensdam Plejehjem kaldet Herkules Klubben. Stedet har været igennem en større ommøblering, og nu skal der noget nyt på væggene.

Derfor vil vi gerne bruge jeres billeder, som viser naturen, lokalområderne, seværdighederne og andre motiver, som fortæller om livet og årets gang i Kolding Kommune. Billederne skal være med til at skabe nogle gode snakke for brugerne af Herkules Klubben og medarbejderne.

Har du lyst til at bidrage, klik her for at sende os dit billede

Bemærk, at du kun kan sende et billede ad gangen, men klik blot ind på linket igen, hvis du gerne vil sende flere billeder.

Et udvalg af medarbejdere fra Munkensdam Plejehjem og Herkules Klubben vil udvælge de billeder, som de gerne vil bruge og sørger herefter for at få dem trykt, så de kan hænges op.

Hvis du giver din tilladelse, vil vi skrive lokation og dit navn på billedet. Dit foto vil kun blive brugt i denne sammenhæng.

Kilde: Kolding Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.