Sygeplejerske til Birkebo i Christiansfeld - barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Plejehjemmet Birkebo i Christiansfeld søger en sygeplejerske, der har lyst til at byde ind med en høj faglighed på et plejehjem, hvor vi med en højere normering har tid til nærvær og ro, sådan vi kan møde borgerne med omsorg og nærvær.

 

Birkebo Plejehjem i Christiansfeld

Birkebo er et fantastisk, lille plejehjem i Christiansfeld. Beboerne lever med en demenssygdom og flere har også andre geriatriske sygdomme. Men fælles for vores beboere er, at de har brug for ro, nærvær og faglighed for at have en god hverdag.

Vi er en arbejdsplads med åbenhed og tillid. Det betyder, at vi taler med hinanden, hvis vi opdager noget, der skal gøres bedre eller anderledes. Vi er fleksible og imødekommende over for hinanden både i forhold til opgaver, fagligheder og i planlægning af vagter. Som sygeplejerske vil du primært indgå i dagvagter og arbejde hver sjette weekend, med mindre du ønsker noget andet. Som ny sygeplejerske hos os, er vi åbne over for dit ønske om ugentligt timeantal.

Hos os ser vi den enkelte beboer, og vi arbejder for at skabe en indholdsrig hverdag ud fra beboerens individuelle behov – vi kalder det at arbejde ud fra borgerens centrum. Det er vores mål, at alle beboerne oplever, at de har gode oplevelser hver dag. Derfor har vi gennem en god normering fået tid til at skabe et nærmiljø, hvor vi har nærvær og ro til at se vores beboere.

På Birkebo arbejder vi lige nu med et projekt, der hedder "Omsorg i Balance". Vi prioriterer der er en god balance mellem medarbejdernes hverdag og trivsel, og vores beboeres behov og livsglæde. Som sygeplejerske er det vigtigt, du byder ind med en høj faglighed i forhold til at planlægge vores borgerforløb, men også sikre en højt fagligt niveau i hele personalegruppen gennem sparring, vejledning, prioritering og undervisning.

Vi har et tæt samarbejde med vores beboeres pårørende, så vi sammen med dem kan skabe en positiv og genkendelig hverdag. Derfor er vores døre også åbne for venner og familie, som både kan komme på besøg eller deltage i de mere praktiske daglige gøremål.

 

Dit job som sygeplejerske

Vi ønsker en uddannet sygeplejerske, der har lyst til at være en del af et plejehjem, hvor vi er udfordrer os selv. Du vil gerne arbejde fagligt ind i de daglige problemer der er i forhold til plejen af borgere med fremskreden demens. Du vil gerne lære nyt, lære fra dig og have medindflydelse gennem faglig udvikling.

Du er stærk i det relationelle uanset, om det er internt i huset med både borgere og kollegaer, eller ud mod de pårørende eller i relation vores kolleger i fx kommunens palliation/akut team.

Du kommer til at være ind over vores generelle dokumentation, men også visitering og udvikling af vores indsatser inden for service- og sundhedsloven. Vi arbejder med tidlig opsporing af begyndende sygdom (TOBS), og vi tænker, at du som sygeplejerske vil kunne facilitere vores møder. Du vil også få et tæt samarbejde med vores plejehjemslæge/øvrige læger og/eller sygehuset, hvis vi har beboere indlagt.

Du vil gerne lære nyt, lære fra dig og have medindflydelse gennem arbejdsgrupper og udviklingsarbejde. Vi kender vigtigheden af den gode overlevering, og vi ved, at den gode overlevering tager tid. Derfor har vi skabt en struktur, hvor der er tid til både overlevering, dokumentation og møder med bla. pårørende.  

Vi leder ikke efter en sygeplejerske, der allerede kan det hele. Vi leder efter en kollega, der sammen med os har lyst til at bidrage til, at vi sammen udvikler os på tilgangen til plejen af vores demensramte beboere. Du har lyst til at lære og glæder dig over, at du som ny sygeplejerske på Birkebo får en grundig introduktion og en stor viden om demens. Det gælder både i forhold til vores beboere, beboerkonferencer, dokumentation og hvordan vi arbejder med medindflydelse.

Vi glæder os til at byde dig velkommen.

 

Ansøgning

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen". 

Ansøgningsfrist: d. 29.11. kl.24.00. Hvis du er det mindste nysgerrig, så kontakt os eller send et CV og/eller ansøgning.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 30.11.23

 

Flere oplysninger

Hvis du bliver nysgerrig på at høre mere om os, så kontakt os eller kom forbi til en kop kaffe. Vi vil meget gerne lære dig at kende og fortælle mere om os.

Du kan læse artiklen om os fra Jydske Vestkysten d. 19/9-23 "Her bor nogle af de mest demenssyge: - Vi har lært at finde ro, så vi ikke bliver vrede og sure"

 

Løn og ansættelsesvilkår

Lønnen vil blive fastsat efter principperne for ny løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgerens kvalifikationer.

 

Selvværd og Sammenhæng

Birkebo er en del af Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen, som arbejder ud fra visionen "Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør".  
Visionen opfyldes ved at udleve en adfærd, der afspejler forvaltningens leveregler:  

  • Tal et sprog alle mennesker forstår 
  • Alt indenfor din radar er dit ansvar 
  • Det er borgerens plan / aftale 
  • Sæt fællesskabet i spil 
  • Gå borgeren i møde  

Du kan læse mere om visionen og levereglerne her.


Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=59587957)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Kolding Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kolding Kommune - Plejehjemmet Birkebo, Birkevej, 6070 Christiansfeld

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940084

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet